Digitale billeder og deres billedkvalitet forbedres konstant. Med smartphones er det blevet lettere at tage gode billeder – men er smartphonen ved at erstatte det kompakte kamera?
Mobilkrigen raser og de to producenter Samsung og Apple er uden sammenligning dem, der styrer markedet for smartphones. Deres vedvarende kamp om at vinde forbrugernes loyalitet medfører, at de konstant prøver at overgå hinanden ved at udvikle bedre og bedre smartphones til forbrugerne. En funktion producenterne bliver ved at udvikle, er telefonerne kamera. Siden de første kameratelefoner kom på banen for næsten et årti siden, er der sket rigtig meget med denne udvikling. Mange af smartphonenes kameraer er i dag blevet så gode og leverer billeder af så høj kvalitet, at spørgsmålet om hvorvidt de er ved at erstatte det kompakte kamera dukker op.
Kameraet er smartphonens vigtigste feature
Kameraet har længe været en af de vigtigste features når der skal præsenteres nye smartphones på markedet. Da mobilkameraer i starten af 00’erne begyndte at ramme markedet, startede det en mindre revolution i måden vi tager billeder på. Alle kunne pludseligt agere fotograf, da vi altid har vores telefon på os og derved altid kan fange et billede af alle de vigtige og spontane øjeblikke. I dag er billeder og videoer blevet en af de vigtigste måder at kommunikere på i dagligdagen, både privat og på de sociale medier.
Problemet har dog i mange år været, at billedkvaliteten ikke har kunne hamle op med kvaliteten af de billeder taget med et kompakt kamera. Det er noget smartphoneproducenter virkelig har gjort noget ved. Især Samsung Galaxy-telefonerne har opgraderet kameraet gevaldigt, og er efter sigende de smartphones på markedet med det bedste kamera. Telefonerne har nået et niveau, hvor du faktisk kan nøjes med kun at bruge din telefon til at forevige de vigtige øjeblikke.
Ved at kombinere traditionel smartphone-teknik med kompaktkameraets, tilbyder Samsung’s nyeste Galaxy modeller S8 og S9 nogle helt unikke kamerafunktioner, så som hurtig autofokus, dual pixels, 12 MP bagkamera, HDR, dual shot of videooptagelse i FULL HD. Derudover tilpasses lysfølsomheden til lyset. Disse funktioner har tidligere kun være forbeholdt kompaktkameraer, men med denne nye udvikling i smartphones, kan man tage knivskarpe og farverige billeder med telefonen.
De mest anvendte kameraer er smartphones
Årsagen til at de mest anvendte kameraer er telefoner er, at forbrugeren har ændret deres adfærdsmønster radikalt de seneste år, i takt med smartphonens utrolige udvikling. Det er blevet meget nemmere at uploade billeder med telefonen, og det kompakte kameras popularitet er faldet, til trods for at de generelt leverer billeder af højere kvalitet.
Smartphonens kamera kan dog (ikke endnu) erstatte det kompakte kamera, hvis man går efter den bedste billedkvalitet. Selvom bl.a. Samsung Galaxy-modellerne er i den høje ende af smartphones med kvalitetskameraer, kan den ikke helt hamle op med et traditionelt kamera. Når det så er sagt, skal det nævnes at især de to modeller Galaxy S8 og S9 kan være et godt supplement til eller erstatning for det kompakte kamera. Hvis man vil have optimale billeder, skal man købe et kompakt kamera.